Indledning til Lukasevangeliet
Indledning til Lukasevangeliet
Kirkefaderen Irenæus udtaler: “Ligesom Peter står bag Markus-evangeliet, står Paulus bag Lukasevangeliet”.
Traditionen fortæller, at dette evangelium og Apostlenes gerninger har samme skribent, en påstand der let lader sig bekræfte ud fra skrifternes græske nomenklatur og syntaks.
Ifølge kirkehistorikeren Eusebius , som levede fra år 265 til år 339, blev Lukas født i Antiokia i Syrien. Det kan næsten siges med sikkerhed, at evangelisten var græker, og køber vi denne hypotese, er han den eneste af Det nye Testamentes forfattere, der ikke er jøde. Selv om vi afviser hans nationale rødder, må vi alligevel debitere ham hans græske dannelse.
Lukas skildrer Jesus som Menneskesønnen, det fuldkomne menneske. Denne tankegang lå ikke fjernt for den græske orientering, der tog udgangspunkt i Aristoteles og hans idealistiske filosofi.
Det er også karakteristisk for dette livssyn, når vi hører om Jesu fødsel, og særligt om hans rejse som 12-årig til Jerusalem, idet opdragelse, vækst og lærdom også var en del af den græske kultur.
Der hvor det er muligt, skaber Lukas balance i sit budskab.
Det ser vi bl.a., da den aldrende Elisabeth venter sit første barn, Johannes Døberen med sin jævnaldrende mand præsten Zakarias , og den purunge Maria, der er gravid, og venter Jesus uden forudgående at have haft samkvem med en mand. (kap. 1,5-38.)
Lukas taler gerne om forholdet mellem rig og fattig og kvinder og børn får også prioritet hos den græske læge. ( Koll . kap.4,14).
Særligt fokuserer evangelisten på bøn, omsorg og tilgivelse, jævnfør ”Enkens søn fra Nain ” (kap. 7,11-17) og ”Den fortabte søn”. (kap.15,11-32.)
Datering: omkring år 65.