Værdien af et menneske 5
Afstandsetik
Vores samfund står i dag i et dilemma, hvor videnskab og teknologi kan skabe usikkerhed om vor fremtid.
Her tænker jeg særligt på atomkraftindustrien og den voksende bioteknologiske industri, fordi den foretager genetiske indgreb i naturen.
Denne sociale omvæltning af forholdet mellem teknologi og samfund, gør mange mennesker rådvilde. Årsagen er bl.a., at de ansvarlige myndigheder kan gå hen og fortie vitale sikkerhedsproblemer, som det var tilfældet med Seveso—katastrofen i Italien 1976. Denne hændelse var det første tilfælde, hvor en fortielse ikke kunne holdes tilbage, selvom man dengang og som senere ved Tre Mile øen og Tjernobyl-katastroferne, gjorde, hvad man kunne for at dysse katastrofernes omfang ned.
Eksperter kan naturligvis også være uenige og skabe forvirring omkring deres faglige ekspertise, derfor må vi også have deres økonomiske bagland og politiske position med i vores vurdering, hver gang en videnskabsmand markere sin faglige kvalitet.
I dag tegner der sig klart områder indenfor atomkraftteknologien og manipulationen med menneskets gener, hvor vi bør takke ne , både af hensyn til os selv, men ikke mindst af hensyn til vore efterkommere.
Afslutning
Det vil altid være svært at skulle tilpasse sig en ny situation, derfor kan det ofte være lettest at lukke øjnene for nye etiske spørgsmål og blot lade slå til.
For at få et værktøj, der kan hjælpe os med at løse opgaven, må vi trække på Aristoteles, som skelnede mellem den midte, der kan angives i forhold til en sags proportioner, og til den midte som må findes i forhold til os selv.
Jeg tror på, at vi mennesker alle er børn af samme slægt og skabt af Gud til at udvikle vore evner.
Derfor har vi også pligt til selv at sætte en grænse for, hvad der er etisk acceptabelt i vores nærhedsetik, og samtidig etablere en “forestilling om ansigtet”, der er fjernt i rummet eller muligt i tiden.
Men selvom ansigt til ansigt relationen viser sig at være utilstrækkeligt, så bør den altid være grundlaget for vor praktiske filosofi.
Når vi møder ansigtet, eller forestillingen om ansigtet, kan vi vælge at fokusere på to måder.
Koncentrerer vi os om ulighederne, risikerer vi at komme i minus, men fokusere vi derimod på lighederne så har vi taget kærlighedens første skridt: ”Du skal elske din næste som dig selv.”
En dag spurgte en mand af anden etnisk herkomst mig om, der ikke var ”en eller anden”, der med sikkerhed kunne fortælle ham om Gud og vi menneskers forhold til hinanden. For snart sagde X det ene og Y noget andet, og hver for sig ku´ de overbevis ham om alt mellem himmel og jord, for slet ikke at tale om livet efter døden.
Jeg gav ham svaret: Jesus.
Litteratur:
Andersen, Svend: Som Dig Selv, Århus 1993.
Buber , Martin ,: Jeg og Du, København 1992.
Glover,Jonathan ,: Spørgsmål om liv og død, København 1979.
Kemp , Peter: Det Uerstattelige, København 1991.
Næss , Arne ,: Filosofiens Historie bind 1og 2, Viborg 1991.
Politikens filosofileksikon (red. Lübcke , P.) København 1988.
Stanislavski , Konstantin: En skuespillers arbejde med sig selv.
København 1998.
Valen-Sendstad , Aksel: Indføring i Kristen Etik, Oslo 1984.