Onsdag
Kære Jesus, ser vi på Himlens stjerner og på havets og jordens dyr og planter, hvem fatter så det store og underfulde værk? Her ser vi vor Gud og Skaber.
Jesus, hos dig er der altid godt at være, giv os stilhed i vor sjæl, og lad din Ånd tale til os om din hengivenhed og kærlighed, så vi står der, hvor du vil have, at vi skal være.
Herre, læg et ord om vort håb og din frelse i vort hjerte og gør det levende for os i dag.
Herre, hør vor bøn.
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen