Der er et navn
Der er et navn, jeg elsker mer end andre
- mit hjerte gribes, når jeg navnet hør´!
Og hvis du som fantast mig ville klandre…
Hvad gør det så…? Det navn mig lyk´lig gør!
Det er vidunderligt med navnet Jesus
- det vil for altid bli` min melodi!
Det garanterer dig en herlig frelse!
Det løste mig fra syndens slaveri!
Det giver trøst i sorgens dystre stunder,
hvor alt er nat og mørket omgi´r mig.
Når det ser ud, som alting vil gå under,
gi´r det mig håb og oplyser min vej.
Ja, navnet Jesus skal for altid lyde,
når man om andre navne intet ved.
For verdens glans og pragt os nemt kan snyde;
men navnet Jesus er i evighed!
Tekst og melodi: Oscar C. Eliason
Dansk tekst: Max Büsman