Jesu gerning
Jesu gerning
Vi stammer alle sammen fra Adam og Eva, de første mennesker på jorden - de boede i Edens Have og levede med Gud. I haven stod et træ, hvis frugter de ikke måtte spise, men Eva spiste af træets frugt og lokkede også Adam til at spise.
Sådan kom synden ind i verden. Da Gud opdagede, hvad de havde gjort, smed han dem ud af haven. Det er herfra, at vi taler om, at vi er født med en arvesynd.
Ordet arvesynd forekommer ikke i Biblen, men med substantivet udtrykker vi vort forhold til vor Skaber. Den realitet, at vi på trods af, at Gud selv har skrevet Loven i vore hjerter, så vi ved, hvad der er rigtigt og forkert, ja, så alligevel gør vi alligevel det onde. Da tiden var inde, sendte Gud sin Søn ned på jorden til os for at opfylde Loven i vort sted, så Loven kunne blive opfyldt.
Vi kunne spørge os selv: ”Hvorfor kunne vor Skaber ikke uden videre ophæve loven? Nej, for så ville loven have været forgæves. Og når Gud en gang har sagt: ”Sådan vil jeg have det”. Så vil han heller ikke nøjes med mindre. Relationen mellem Jesus og Gud forstår vi sådan: i Jesus Kristus blev Gud selv menneske. Det forhold læser vi bl.a. ud fra evangelisten Johannes, der skriver i sit Evangelium: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
Jesus kom fra Gud og blev født af et menneske. Det forhold kalder vi for inkarnationen, det faktum at Gud selv blev menneske i kød og blod.
Guds Søn var derfor på en og samme tid Gud og menneske.
Det kalder vi for to-naturs-læren , fordi der var to naturer i Jesus, en guddommelig og en menneskelig natur. Kristus er således samtidig sand Gud og sandt menneske, som er udgået fra Gud og født af jomfru Maria, men uden arvesynd, fordi han kom direkte fra Gud. Han er både evig og samtidig menneske, født som menneske, død og begravet som et menneske, men han steg op til Himlen som Guds Søn.
Vi siger, at hvis Jesus ikke var fuldt og helt et sandt menneske, så kunne han heller ikke træde i menneskets sted. Guds Søn måtte på alle måder kunne identificere sig med mennesket for at kunne opfylde Guds lov.
Ved at holde loven, kunne vor Frelser heller ikke blive dømt af loven. Men Jesus blev derimod, som den eneste i verden frikendt af loven, og derved optjente han sig et evigt liv, som kan blive vort evige liv, hvis vi vælger at sige ja til ham.
Det var ellers Guds mening, at vi selv skulle holde loven fuldt og helt, og selv optjene vort evige liv. Men nu er spørgsmålet om liv og død et valg, et valg om, hvem vi ønsker at tilhøre. I sit sidste måltid med sine disciple kort før sin korsfæstelse - det måltid som går under nadveren, her skænker Jesus os sit testamente, han opretter en ny pagt i stedet for den gamle pagt med lovens gerninger, og hans testamente trådte i kraft, da han døde på korset. Det skete sådan: Han tog brødet, brød det og gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!”
Ligeså tog han også kalken efter aftens måltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse.
Ved dette måltid ser vi ligesom i GT, at det er blodet, som er soningsmidlet for menneskets synder. I nadveren i den nye pagt er det Jesus selv, der optræder som ypperstepræst og ofrer, ikke blodet fra en tyr, men derimod sit eget blod, sig selv. Han siger: “det er mit blod, som gives for jer til syndernes forladelse”.
Det er et offer, som er sket en gang for alle, og som vi gentager hver søndag for at få bekræftet vore synders forladelse. Vi kunne spørge! Hvorfor gjorde Jesus det? Fordi han elsker Gud sin Fader i Himlen, og han elsker os på jorden. Han viste os i praksis sit dobbelte kærlighedsbud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv”. Ja, selv på korset bad han for dem, der hånede ham ..., han sagde: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”.
Den nye pagt, som vor Frelser har skænket os. Hvad består den så af? Det, som Jesus kalder for evangeliet: det nye og glade budskab, som trådte i kraft, da han døde på korset? Når vi åbner hans testamente, kan vi se, at vi bliver frikendt fra Guds dom efter loven, og vi får et evigt liv ved at tro på, at Jesus Kristus er Guds Søn vor Herre og frelser. Det er den gode nyhed. Så når Gud engang ser på os efter dette liv, ser han ikke os. For Jesus som elsker os, dækker over os med sit hellige blod, så Gud kun ser sin elskede Søn. Sådan bliver vi frikendt på dommens dag, når vi siger JA til Jesus. Det er det glædelige budskab.