Fra mundtlig tradition til skrift
Fra mundtlig tradition til skrift
Før Jesus tog op til sin Fader i Himlen, pålagde han sine disciple:
”Gå ud i verden og forkynd…”, og Ordet blev i flere årtier forkyndt fra mund til mund, ud fra Skriftens profeti om Guds Søn i Det gamle Testamente.
Årsagen til denne legitimering lå i det faktum, at Jesu parusi var en del af den kristne hverdag, og dommedag kunne være dagen i morgen.
Efterhånden som terminen forfaldt, og forventningen tog et mere futurisk perspektiv, blev behovet for en skriftlig dokumentation et must, når budskabet skulle formuleres til næste generation.
Med en skriftlig kilde havde kirken også fået et naturligt boldværk mod en falsk lære, der nemt kunne snige sig ind i de små menigheder, der var plantet med en spinkel kompetence.
Mange mennesker har sikkert undret sig over, hvorfor der kom 4 evangelier ud af Jesu liv og virke. Tværtimod opfattede urmenigheden budskabets divergerende udsagn som en harmoni, der tilsammen optimerede et autentisk billede af Guds Søn.
Kirkefaderen Irenæus sammenlignede omkring år 180 evangelierne og verdens 4 kardinalpunkter med de 4 keruber, der står foran Guds trone.
I Johannes åbenbaring står der kap. 4,6-8:
“Det første væsen lignede en løve, og det andet væsen lignede en okse, og det tredje væsen havde ansigt som et menneske, og det fjerde væsen lignede en flyvende ørn”.
Evangelisten Matthæus er mennesket, Markus løven, Lukas oksen og Johannes er ørnen.
Det første kerygma
'Vi ved fra Irenæus, at Matthæus først har skrevet sit evangelium i en ordnet fremstilling på aramæisk, medens Peter og Paulus virkede i Rom, altså i begyndelsen af 60´erne.
Matthæusevangeliet har således helt fra urmenighedens epoke repræsenteret den første skriftlige dokumentation om Guds Søn.
Evangelisten Lukas fortæller i sit evangelium kap. 1,1ff., at han har brugt andre skriftlige kilder.
”Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere ….. ”
Om Markus ved vi fra biskop Papias omkring år 100, at evangelisten var Peters tolk, samt at han gengav Peters vandring med Jesus, nøjagtig som den var, men ikke i kronologisk orden.
Læser vi de tre første evangelier synoptisk, opdager vi snart, at næsten hele beretningen fra Markusevangeliet er inklusiv hos de to andre forkyndere.
Hvorfor fortæller evangelisterne Matthæus og Lukas mere end Markus?
Forskningens bud peger på, at de alle tre har gjort brug af en ukendt kilde, som enten var skriftlig eller mundtlig.
En mulighed er også, at de hver især selv har formuleret deres eget skrift, enten ud fra en overleveret tradition eller slet og ret via en åndelig inspiration fra Gud. Denne forståelse er hentet ud fra Skriftens egen anfordring.
Apostlen Paulus skriver i sit andet brev til Timotheus kap. 3, 16 : ”Ethvert skrift er indblæst af Gud….
De ældste fragtmenter om vort kristne budskab er fra Johannesevangeliet kap. 1,1—6,11, og skriftudsnittet er dateret til tiden omkring år 200.